Efterfødselstræning Funktionel

Efterfødsel Træning funktionel hver onsdag kl. 10.00 - 11.00 - Tilmeld dig via online booking her

 

Efterfødsels Træning er en time med mor i fokus og med plads til baby. Kom og vær med til en skøn times træning, hvor du trygt og sikkert genoptræner kroppen igen efter graviditet og fødsel.

Kom som du er - med søvnunderskud og indtørret mælk eller med alle dine friske ambitioner. Du kan deltage, når du er kommet ovenpå efter fødslen. Der er ingen krav til dit niveau, og ALLE kan være med uanset udgangspunkt. Jeg anbefaler, at du som minimum har været til 8 ugers tjek hos egen læge.

Timen er en kombination af styrke og puls, og består primært af funktioneltræning med egen kropsvægt. Vi arbejder med din indre styrke, kroppens kerne, holdning og udfordrer balancen.

I løbet af timen vil hele din krop blive trænet effektivt igennem. Der vil især være fokus på at styrke din ryg, bækken, balder og mavemuskler. Alle øvelserne tager hensyn til dig, der har født, og kan tilpasses dine behov* (delte mavemuskler, kejsersnit, bristninger m.m.).

Holdet er lille med plads max 10 deltagere, hvor der lægges vægt på tid til den enkelte. Tilmeld dig via online booking - Holdbooking her

Træner:
Line Schmidt, er uddannet personlig træner, instruktør og PB. Ernæring &Sundhed. Og så er jeg mor til to små spilopper. Jeg kommer ikke for at træne selv, men for at sørge for, at du får den hjælp og støtte som du har brug for. Du kan forvente sved på panden, smil på læben og rigtig god energi

Betaling

Du kan benytte dig af klippekort, ubegrænset medlemskab, drop in og prøvetime betaling.

Se vilkår og betingelser for træning hos Urban Health