Yin Yoga - m/u meditation

Yin Yoga

Onsdag kl. 18.15 - Fredag kl. 7.30 - Søndag kl. 16.15

Til dig, der vil helt ned i gear og have genopbygget din energi fra din dybeste kerne

Yin yoga er en yderst rolig og indadvendt praksis med fokus på det meditative. Det er siddende og liggende stillinger, der holdes i 3-5 min. Der arbejdes på hengivelse til stræk med henblik på at lade kroppen give sig med tyngdekraften.

Yin yoga tager afsæt i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) og adskiller sig fra andre yogaformer ved at have fokus på smidighed i bindevævet (fascia) fremfor musklerne.

Der er særligt fokus på pauserne mellem stillingerne ud fra et ønske om at observere stillingernes effekt på krop og sind.

Med afsæt i TCM arbejdes der med yin yogaen på kroppens energibaner med henblik på at skabe gennemstrømning, således at blokeringer, såvel fysiske som mentale, udlignes.

Yin yoga kan virke yderst beroligende på nervesystemet og kan medvirke til at afhjælpe stress/overbelastning og medføre forøget ro og afspænding

Yin Yoga er for alle

Yin yoga er for alle, uanset alder, køn, højde og drøjde. Yoga er generelt ikke en konkurrence, men man er med på det niveau, man er og arbejder udfra det. Det handler mere om, at lære sin begrænsning og stille og roligt blive bedre og udvikle sig derfra.

Er du nybegynder er, det altid godt at følge et fast hold, da det tager tid og nogle gange overvindelse at kunne hengive sig til yin yoga, da vi normalt ikke er vant til at køre i så langsomt tempo. Det kan for nogle føles som en irritation, at det går så langsomt, det er helt normalt, men jo længere tid man følger et hold, vil man opleve at det med tiden bliver bedre og nemmere kan nyde, den stille stund og fordybelsen.