Akupunktur

BOOK TID ONLINE NU

Akupunktur hos Urban Health – naturlig behandling med dokumenteret effekt

Har du prøvet det meste – uden den ønskede effekt? Måske har du hørt, at akupunktur kan hjælpe mod smerter, ubalancer, fertilitetsudfordringer eller stressrelaterede symptomer? Hos Urban Health på Amager møder vi hver dag mennesker med vidt forskellige grunde til at opsøge akupunktur – og vi er stolte af at kunne hjælpe.

Hvem får akupunktur?

Hos os er alle velkomne. Vi behandler både børn og voksne – fra spædbørn til ældre, og både kvinder og mænd. Mange kommer, fordi de er blevet anbefalet af en ven, kollega, deres læge eller anden sundhedsprofessionel. Nogle er nysgerrige og ønsker at prøve noget nyt – andre er kommet til et punkt, hvor de ikke længere vil acceptere sætningen “du må lære at leve med det”.

I Danmark benytter over halvdelen af befolkningen sig årligt af alternativ behandling, og akupunktur er den mest udbredte form. Det er der god grund til. Akupunktur bruges både som supplement til den vestlige behandling, som forebyggelse og som en selvstændig behandlingsform. Hos Urban Health oplever vi dagligt, hvor effektivt akupunktur kan være – og vi brænder for at gøre en forskel.

Hvad er akupunktur?

Akupunktur er en central del af traditionel kinesisk medicin – et flere tusind år gammelt medicinsk system, der behandler krop og sind som en helhed. Ud over akupunktur rummer kinesisk medicin også blandt andet cupping, urtemedicin, massage, meditation, kostvejledning og bevægelsesformer som tai chi og qigong.

Akupunktur foregår ved, at der sættes tynde, sterile nåle i udvalgte punkter på kroppen for at stimulere kroppens egen evne til at hele og skabe balance. Første gang du kommer til behandling, stiller vi en kinesisk diagnose baseret på dine symptomer, din historie og vores observationer. Herefter tilpasses behandlingen til netop dig og din aktuelle ubalance.

Uddannelse og faglighed

Hos Urban Health er vi højt uddannede inden for traditionel kinesisk akupunktur og har en sundhedsfaglig grunduddannelse med bl.a. anatomi, fysiologi og sygdomslære. Vi videreuddanner os løbende og har bl.a. gennemført både førstehjælp og thoraxkursus. Det betyder, at du er i trygge hænder hos os.

Der findes mange betegnelser og tilgange til akupunktur – fx medicinsk akupunktur, triggerpunkt-akupunktur, sportsakupunktur og øreakupunktur. Mange af disse former bygger på delelementer fra kinesisk akupunktur. Hos os får du adgang til det fulde spektrum.

Hvad kan akupunktur hjælpe med?

Akupunktur kan hjælpe med et bredt spektrum af symptomer og lidelser. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har akupunktur dokumenteret effekt eller gode kliniske erfaringer ved bl.a.:

  • Alle former for smerte (fx hovedpine, rygsmerter, gigtsmerter)

  • Muskuloskeletale lidelser (fx frossen skulder, tennisalbue)

  • Fordøjelsesproblemer og mave-/tarmlidelser

  • Menstruationsforstyrrelser og hormonelle ubalancer

  • Fertilitetsudfordringer

  • Immunsystem og kredsløb

  • Bihulebetændelse og allergi

  • Højt blodtryk og stressrelaterede symptomer

  • Eksem og hudproblemer

Er du i tvivl om, hvorvidt akupunktur kan hjælpe dig? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Book en tid til akupunktur her

 Se priser her